» English
 

Charlottenborg Forårsudstilling 2020

Med stor fornøjelse inviterer Charlottenborg Fonden og Kunsthal Charlottenborg til fernisering på Charlottenborg Forårsudstilling 2020, når vi endnu en gang slår dørene op til én af de vigtigste åbne, censurerede udstillinger i Europa siden 1857. Ferniseringen finder sted:

Lørdag den 1. februar kl. 19-24
Udstillingen lukker kl. 22

Velkomsttale kl. 19.30 ved Thomas Lindvig, bestyrelsesformand, Charlottenborg Fonden. Efterfulgt af åbningstale på vegne af årets jury ved direktør for Malmö Konstmuseum, Kirse Junge-Stevnsborg, hvor årets vinder af Soloprisen og den nyetablerede Talentpris også afsløres.

DJ Christian d'Or sørger for musik hele aftenen og Apollo Kantine serverer dagens ret for 85 kr. Entréen er gratis og alle er velkomne!

I år er 70 danske og internationale kunstnere og kunstnergrupper sluppet gennem nåleøjet blandt de 736 ansøgninger, juryen har modtaget. Tilsammen udstilles 134 værker skabt af etablerede kunstnere, men også unge, spirende talenter fra både Danmark og Europa samt lande som Israel, Rusland og USA.

Årets deltagende kunstnere er:
Marie Agnild (DK), Selin Akin (TR) & Alexander Papakonstandinou (GR), Katja Angeli (DK), Shimon Attie (US), Bianca Barandun (CH), Anders Bendixen (DK), Stine Bidstrup (DK), BLUE TIT Production (Helle Pagter, Amia Miang & Pernille Koch) (DK), Silke Brandes (DK), Bue Bredsdorff (DK), Andreas Brunner (CH), Kasper Christiansen (DK), Valerie Collart (FR), Bjørn Colstrup (DK), Hilde Dramstad (NO), Frans Drewniak (DK), Ellen Dynebrink (SE), AnneMette Elmelund (DK), Signe Emdal (DK), Simone Fezer (DE), Lauge Groes (DK), Henriikka Harinen (FI), Dorthe Herup (DK), Liisa Hietanen (FI), Davide Hjort (IT), Erik Hjorth (DK), Annamarie Ho (US), Gunzi Holmström (FI), Mette Homar (DK), Hanna Hyy (FI), Maria Høyen (NO), Mads Max Ibenfeldt (DK), Noa Ironic (IL), Amalie Vöge Jensen (DK), Nellie Jonsson (SE), Silke Xenia Juul (DK), Nikki Jääskeläinen (FI), Jakob Jørgensen (DK), Kamilla Jørgensen (DK), Niklas Karlsson (SE), Malene Kastalje (DK), Jonna Kina (FI), Maria Koshenkova (RU), Rebecka Larsdotter (SE), Anton Lind (SE), Christina Maj Lundqvist (DK), Material Think Space (Kate Williams (US) & Louis Alderson-Bythell (UK)), Anne Mortensen (DK), Niels Østergaard Munk (DK), Isaac Nissen (DK), Anna Nyberg (SE), Karl Ejnar Nybo (DK), Annelie Grimwade Olofsson (SE), Christina Bruun Olsson (DK), Iida Pii (FI), François Réau (FR), Marie Retpen (DK) & Begitte Lynge Andersen (DK), Sixten Sandra (SE), Katherine Sankey (IE), Susanne Schwieter (DE), Henk Stallinga (NL), Trine Struwe (DK), Stine Stubdrup (DK), Charlotte Thorup (DK), Attilio Tono (IT), André Viking (DK), Austin Voll (US), Vic West (SE), Sky Lucy Young (DK), Heidi Øiseth (NO).

Derudover præsenterer sidste års modtager af Charlottenborg Forårsudstillings Solopris Samaneh Roghani (IR) en soloudstilling med en ny fotoinstallation skabt til Charlottenborg Forårsudstilling 2020.

Årets jury består i 2020 af Kirse Junge-Stevnsborg (direktør, Malmö Konstmuseum), Morten Løbner Espersen (kunsthåndværker), Tina Maria Nielsen (billedkunstner), Trine Søndergaard (billedkunstner) og Trude Mardal (arkitekt). Med deres kunstfaglige praksis og baggrund samt internationale erfaring har de ikke blot udvalgt årets værker til Charlottenborg Forårsudstilling 2020, men også nomineret fem kunstnere til årets Solopris samt udvalgt en vinder af årets Solopris og Talentpris.

De nominerede til Charlottenborg Forårsudstillings Solopris 2020 er: Andreas Brunner (CH), Signe Emdal (DK), Rebecka Larsdotter (SE), Anton Lind (SE) og Niels Østergaard Munk (DK).

Talkprogram
Under Charlottenborg Forårsudstilling 2020 kan publikum bl.a. møde nogle af de deltagende kunstnere og høre mere om deres værker og kunstneriske praksis. Alle arrangementer er gratis. Læs mere om de enkelte events her.

Fonde og sponsorer
Charlottenborg Forårsudstilling 2020 er generøst støttet af følgende fonde og sponsorer: 15. Juni Fonden, Apollo Bar, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Det Obelske Familiefond, Dreyers Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Kunsthal Charlottenborg, Statens Kunstfond, Vester Kopi og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.